JYDEPOTTENS HISTORIE
Håndlavet, som i vore forfædres tid
og brændt i mile
ydepotten — engang hver mands koge-gryde. Gryden med de tre tæer, som vi blev så kendt for, pryder i dag bl. a. Grindsteds byvåben.
Benævnelsen JYDEPOTTEN omfatter også kaffekander, mælkekander, barselpotter, øltragte, æbleskivepander, lysestøbegryder og mange andre ting, men det var gryden, vi blev mest kendt for.
Hvor og Hvornår man begyndte at lave de første jydepotter vides ikke bestemt. Måske går det helt tilbage til oldtiden. Men omkring år 1700 var vi fattige her i landet — ca. 80% af Danmarks befolkning var bønder. Mange af dem uden penge til redskaber og såsæd, men med en masse uopdyrket jord. Fra det tidspunkt blev det almindeligt at man begyndte at høre om jydepotterne.
Dalgas skrev således i sin beskrivelse af Ribe Amt, at en rådmand i 1710 skal have bortfæstet sin gård i Tistrup mod et læs sorte jydepotter i årligt »landgilde« (afgift).
Her på de midtjyske magre hedejorder med hede og lyng så langt øjet rakte, tog potte-husfliden fart og bredte sig snart fra det ene husmandssted til det andet. Varde, Næsbjerg, Lindknud, Vejrup, Vorbasse, Ansager, Starup, Grene, Hejnsvig og Grindsted er nogle af de navne, der nævnes som eksempel på steder, hvor mange pottefamilier var i gang.
Pottearbejdet var helt igennem kvindearbejde— »Æ Pottkuen«, som hun kaldtes, fremstillede med et par ferme hænder sin potte. Det skete (uden brug af drejeskive) ved at hun tog en klump ler, som hun anbragte på et bræt, brædtet sad hun med på skødet og ud af leret formede hun sin potte, bankede den senere ud med en sten, fortørrede den i »Æ Røghus«, skrabte den tynd og brændte den siden i »Æ Ildpøtt« eller mile, som det også kaldes, tildækket med lyngtørv.
Medens det nu var kvindearbejde at fremstille potterne, blev det manden, der måtte sælge dem. Med sin stude- eller hestetrukne vogn (godt med lyng i bunden) og ca. 300400 potter ovenpå drog han nu afsted til markeder rundt i Jylland. Især var der megen afsætning på Grindsted marked.
Efterspørgslen efter de uglasserede sorte gryder blev større og større, og man lejede nu pottepiger til hjælp ved fremstillingen.
Rundt om i sognene så man nu »Æ Pott-kuen« sammen med »Æ Pottpiger« sidde fra det tidligste forår og til langt hen på efteråret og »gjorde« potter. Jydepotterne opkøbtes nu af pottemænd og potteskippere, som videresolgte potterne til Tyskland, Holland, Norge og Sverige, og der fortælles, at der kom velstand til huse i Danmark!
Omkring 1912 så man de sidste jydepotter på markedet. Det åbne ildsted var blevet afløst af komfurer, hvortil jydepotten ikke kunne holde.
Jydepotten vil til stadighed minde os om en arv fra fortiden og om et stykke almuehistorie — en hedens saga, der næppe helt vil glemmes.
Jydepottekone Tove Engelbrecht Vejlevej 62 Skovlund 6823 Ansager Salg og udstilling Musik Galleriet Søndergade 20 6823 Ansager Tlf. 7533 9011 eller 7529 7015 Fax. 7529 7450 |