JYDEPOTTENS HISTORIE

Billede af Jydepotte

Håndlavet, som i vore forfædres tid
og brændt i mile

 

ydepotten — engang hver mands koge-gryde. Gryden med de tre tæer, som vi blev så kendt for, pryder i dag bl. a. Grindsteds byvåben.

Benævnelsen JYDE­POTTEN omfatter også kaffekander, mælke­kander, barselpotter, øltragte, æbleskivepander, lysestøbegryder og mange andre ting, men det var gryden, vi blev mest kendt for.

Hvor og Hvornår man begyndte at lave de første jydepotter vides ikke bestemt. Måske går det helt tilbage til oldtiden.
Men omkring år 1700 var vi fattige her i landet — ca. 80% af Danmarks befolkning var bønder. Mange af dem uden penge til redskaber og såsæd, men med en masse uopdyrket jord.
Fra det tids­punkt blev det almindeligt at man begyndte at høre om jydepotterne.

Dalgas skrev således i sin beskrivelse af Ribe Amt, at en rådmand i 1710 skal have bort­fæstet sin gård i Tistrup mod et læs sorte jyde­potter i årligt »landgilde« (afgift).

Her på de midtjyske magre hedejorder med hede og lyng så langt øjet rakte, tog potte-hus­fliden fart og bredte sig snart fra det ene hus­mandssted til det andet.
Varde, Næsbjerg, Lindknud, Vejrup, Vor­basse, Ansager, Starup, Grene, Hejnsvig og Grindsted er nogle af de navne, der nævnes som eksempel på steder, hvor mange potte­familier var i gang.

Pottearbejdet var helt igennem kvindearbej­de— »Æ Pottkuen«, som hun kaldtes, fremstillede med et par ferme hænder sin potte. Det skete (uden brug af drejeskive) ved at hun tog en klump ler, som hun anbragte på et bræt, brædtet sad hun med på skødet og ud af leret formede hun sin potte, bankede den senere ud med en sten, fortørrede den i »Æ Røghus«, skrabte den tynd og brændte den siden i »Æ Ildpøtt« eller mile, som det også kaldes, til­dækket med lyngtørv.

Medens det nu var kvindearbejde at frem­stille potterne, blev det manden, der måtte sælge dem. Med sin stude- eller hestetrukne vogn (godt med lyng i bunden) og ca. 300­400 potter ovenpå drog han nu afsted til mar­keder rundt i Jylland. Især var der megen afsætning på Grindsted marked.

Efterspørgslen efter de uglasserede sorte gryder blev større og større, og man lejede nu pottepiger til hjælp ved fremstillingen.

Rundt om i sognene så man nu »Æ Pott-kuen« sammen med »Æ Pottpiger« sidde fra det tidligste forår og til langt hen på efteråret og »gjorde« potter.
Jydepotterne opkøbtes nu af pottemænd og potteskippere, som videre­solgte potterne til Tyskland, Holland, Norge og Sverige, og der fortælles, at der kom vel­stand til huse i Danmark!

Omkring 1912 så man de sidste jydepotter på markedet. Det åbne ildsted var blevet afløst af komfurer, hvortil jydepotten ikke kunne holde.

Jydepotten vil til stadighed minde os om en arv fra fortiden og om et stykke almue­historie — en hedens saga, der næppe helt vil glemmes.

Jydepottekone Tove Engelbrecht Vejlevej 62 Skovlund
6823 Ansager

Salg og udstilling
Musik Galleriet Søndergade 20
6823 Ansager
Tlf. 7533 9011 eller 7529 7015
Fax. 7529 7450

Billede af jydepottekonen Tove Engelbrecht

 

www.musikgalleriet.dk